Først intuitionen. Hvis Blå taber uden at doble, bliver det 11-16*/17, hvorfor risikoen er forholds-vis lille. Der er således ingen tvivl om, at Blå er et godt stykke over sit doblingspunkt (risk-gain beregninger giver et doblingsvindue fra ca. 35% - ca. 70%). Dette er en nødvendig betingelse for en korrekt double, men den er ikke tilstrækkelig - der skal f.eks. også tages hensyn til antallet af markedstabere etc.
Blå har kun 6 brikker tilbage (mod 7) og har rullet. De blå brikker står lidt længere tilbage, men til gengæld står de pænere (f.eks. bliver hullet på 3-punktet naturligt fyldt fra 6-punktet). På den bag-grund er Blå "betydelig" favorit og bør derfor redoble, inden markedet mistes. Med hjælp fra min lille hustyr (gnubg) kan jeg oplyse, at Blå vinder 2/3 af spillene: Redouble/take.
En anden måde at blive klogere på stillingen er ved at undersøge, hvad der ville være rigtigt i et money game - svarende til en lige stilling (i en lang match). Her kan man udnytte Ward's pip count.
Jeg vælger ikke at justere Blå's (Leader's) pip count, da huller på 1 og 2 normalt ikke tæller noget, og hullet på 3 bliver naturligt fyldt fra 6-punktet. Leader*1,1 giver derfor 33*1,1 = 36,3.
Hvis Leader er op til 1 over Trailer, har han en redouble, og hvis han er mellem 1 og 2 over Trailer, har han en double. Men først skal Trailer's pip count justeres: 32 + 2 for én mand mere = 34.
I money game er double beslutningen for Blå således meget tæt, mens man bør vente med en re-double. Da Blå her er nede 11-14/17, bør der redobles "betydeligt" mere aggressivt end i money game, hvorfor kuben skal på bordet: Redouble/take.
Konklusion: En smuk dobling, der i øvrigt vist nok banede vej for Rikke's flotte debut sejr.